Kære medlemmer i Grenaa Sejlklub
Vi er igen i år blevet kontaktet af Søsportens Sikkerhedsråd, som gennemfører observationer af redningsvestbrug i Grenaa Havn. Grenaa Sejlklub er allerede tilmeldt – og derfor skal vi nu have nedsat en lille arbejdsgruppe, der kan stå for selve observationerne.
Observationerne finder sted: • Fredag d. 28. august 2026 kl. 13.00–20.00 • Søndag d. 30. august 2026 kl. 07.00–20.00
Opgaven består i at observere al trafik ud og ind af havnen og notere brugen af redningsvest samt enkelte andre oplysninger. Man får tilsendt observationsskemaer, materialer, portolabels og guides på forhånd, og de udfyldte skemaer sendes efterfølgende retur til Als Research.
Vi skal derfor bruge et hold af frivillige, som kan dække tidsrummene i fællesskab. Det kan sagtens deles op i mindre vagter, så flere kan være med. Indsatsen honoreres med 3.000 kr. til klubkassen.
Har du lyst til at være en del af arbejdsgruppen – eller vil du høre mere – så meld dig meget gerne ved at skrive retur på info@grenaasejlklub.dk.
Tilmelding senest d. 16 august.
Sejlerhilsen
_/)_/)_/)_/)

